En fantastisk fernisering i Højkant d. 4. juni og en skøn udstilling i forening med Kirstine Falk og Inger Stamp, som kan nydes samme sted frem til 28. august.
Og som sidste store tegne-begivenhed, inden jeg nu holder sommerferie; en veloverstået udsmykningsopgave hos verden sejeste tandlæge Tina Skovlund Nielsen, Banegårdspladsen 10 i Aarhus.
Her har jeg tilbragt hele weekenden! Udgangspunktet var min illustration af "Dreng med sæbebobler". Opgaven her bestod af lofts- og vægmaleri af et af klinikværelserne. Et kæmpe stykke arbejde, en stor udfordring men også et resultat jeg er glad for og som jeg håber patienter i tandlægestolen kan "nyde" at iagttage uagtet at man ligger der med åben mund!
Nedenfor en laaaaang række billeder af processen og det færdige resultat med væg- og loftsudsmykningen. Dertil har jeg lagt videoklip af det færdige resultat på facebook, hvor du kan følge mig under Helle Blom Mikkelsen.
Med ønsket om en god sommer herfra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar